Guide til udendørs spa: Alt du skal vide før du køber en udespa

At købe en udendørs spa er en stor beslutning. Derfor vil du selvfølgelig gerne have undersøgt de mange forskellige detaljer til bunds, inden du træffer beslutningen.

Det får du hjælp til her i denne guide til udendørs spa, hvor vi har samlet de fleste spørgsmål, du som kommende spa-køber sidder med:

  • Den indledende research-fase
    – Hvad koster en udendørs spa?
    – Hvad er forskellen på en udendørs spa og en Jacuzzi
    – Hvilken udespa eller Jacuzzi passer bedst til dig?
  • Se varen i vores showroom
  • Læs anmeldelser
  • Tilbehør til udendørs spa
    – Udespa cover
    – Trapper og stiger
    – Artikler til rengøring og vedligeholdelse af spa

Den indledende research-fase

Det første skridt på vejen mod at blive en lykkelig spa-ejer er naturligvis research-fasen. Her vil du gerne have besvaret en række indledende spørgsmål, som vi i denne guide sætter fokus på.

Hvad koster en udendørs spa?

Som du sikkert havde forventet afhænger svaret på, hvad en udendørs spa eller Jacuzzi koster, meget af, hvilken model du vælger. For at give et mere konkret svar kan en udendørs spa koste alt mellem 30.000-130.000 kr.
Er spaen udstyret med mange, kraftige vanddyser vil prisen naturligvis være højere. Samtidig skal du passe på med at gå med den billigste løsning, du kan finde på nettet.

Og som du ved, får man altid, hvad man betaler for. En billig løsning kan derfor nemt vise sig at blive en dyr investering over længere tid.

Derfor udbyder vi udelukkende udendørs spa i særklasse her på siden, hvor du kan stole på kvaliteten.

Hvad er forskellen på en udendørs spa og en Jacuzzi?


Jacuzzi® er et brand, der opfandt boblebadet og spabadet for mere end 60 år siden. Når man taler om Jacuzzi, er det altså ensbetydende med boblebad og spabad.

Du finder naturligvis en lang række af Jacuzzi® produkter her på siden, der både er egnet til udendørs såvel som indendørs installation.

Hvilken udespa passer bedst til dig?

Før du investerer i en udendørs spa, skal du være helt afklaret med, hvad du vil bruge den til.

Skal du primært bruge den til afslapning med et glas rosévin for dig selv?

Så kan du vælge en mindre model, der er udstyret med massagedyser for optimal afslapning.

Vil du tværtimod bruge din nye udespa til at forkæle dine gæster, skal du naturligvis købe en model med plads til flere mennesker.

Du kan også få spa med modstandsdyser. De kan indstilles til at skabe modstrøm i vandet, så du dermed kan bruge spaen som svømmetræner.

Se varen i vores showroom


Et udespa er en stor investering. Derfor kan du med fordel se en del af vores spa´s i vores showroom, før du bestiller det.

Du finder vores showroom her.


Læs anmeldelser


Før du endegyldigt bestemmer dig for en model, kan det være på sin plads at læse produktanmeldelser. Dermed kan du tage ved lære samt blive inspireret af andres erfaringer.

Du kan også læse op på forhandlernes anmeldelser. Dermed kan du sikre dig, at du køber af en troværdig forhandler med et højt niveau af kundeservice — og det er jo meget rart, når man køber produkter til store summer penge.

Anmeldelser af Udespa.dk finder du her.

 

Tilbehør til udendørs spa


Udover selve spaen skal du også være opmærksom på udgifter til tilbehør. Vi gennemgår her de mest essentielle tilbehørsartikler til udespa.

Udespa cover

 

Skal din spa placeres udendørs, gør du meget klogt i at tilkøbe et cover til den. Ellers risikerer du selvsagt, at der kommer nedfald og andet smuds ned i vandet — og dermed potentielt set også i spafiltret.

Det vil resultere i et hyppigere behov for rengøring, hvilket både koster tid og penge. Derudover er det også bare rart med et rent udespa, hvilket et cover i den grad hjælper med.

Du skal også gøre selve coveret rent med jævne mellemrum. Du finder rengøringsartikler til spa covers her.

Trapper og stiger


Alt afhængig af underlaget for udespaen og personerne, der skal bruge den (det kan fx være børn), kan du få brug for en trappe eller en stige.

Artikler til rengøring og vedligeholdelse af spa

 

En udespa er en lækker tilføjelse til tilværelsen. Men med den kommer også et ansvar for rengøring og vedligeholdelse, så du kan få det optimale ud af den.

For at passe godt på din spa, skal du bruge de rengøringsartikler udviklet specifikt til formålet — generisk rengøringsmiddel kan i værste fald gøre mere skade end gavn.

Du finder rengøringsartikler til pleje af spa her.

Og hvis du kommer i tvivl om, hvordan man gør en spa rent, kan du her læse vores guide om rengøring og vedligeholdelse af spa

Kontakt

Udespa A/S
Marielundvej 18
2730 Herlev
Danmark
CVR: 37704075
Tlf. +45 44 50 80 44
Mail: info@udespa.dk

Showroom

Er du tvivl om hvilket produkt
du skal vælge? Besøg vores showroom

Eneforhandler i Danmark af Jacuzzi® produkter

Scroll til toppen

Login

Opret en konto

Hurtig køb? Husk at du kan købe vores  produkter uden at oprette dig som kunde.